pligt


pligt
pligt
sb., -en, -er, -erne

Dansk ordbog. 2015.

Look at other dictionaries:

  • pligtmæssig — pligt|mæs|sig adj., t, e (som man har pligt til) …   Dansk ordbog

  • pligtskyldig — pligt|skyl|dig adj., t, e (som man gør af pligt); takke pligtskyldigst …   Dansk ordbog

  • pligttro — pligt|tro pligt|tro ubøj. adj. (pligtopfyldende) …   Dansk ordbog

  • pligtaflevering — pligt|af|le|ve|ring sb., en, er, erne (lovbefalet aflevering af offentliggjorte værker til en statslig institution) …   Dansk ordbog

  • pligtarbejde — pligt|ar|bej|de sb., t, r, rne …   Dansk ordbog

  • pligtforsømmelse — pligt|for|søm|mel|se sb., n, r, rne …   Dansk ordbog

  • pligtfølelse — pligt|fø|lel|se sb., n …   Dansk ordbog

  • pligthugger — pligt|hug|ger sb., en, e, ne (forreste roer i en robåd) …   Dansk ordbog

  • pligtlæsning — pligt|læs|ning sb., en, er, erne …   Dansk ordbog

  • pligtmenneske — pligt|men|nes|ke sb., t, r, (r)ne …   Dansk ordbog


Share the article and excerpts

Direct link
Do a right-click on the link above
and select “Copy Link”

We are using cookies for the best presentation of our site. Continuing to use this site, you agree with this.