§ 57. Bindestreg

\
Bindestreg har form som en vandret streg (i typografi kortere end tankestreg) og skrives eller trykkes uden afstand (spatium) til de omgivende orddele.
\
(1) VED ORDDELING
\
Bindestreg bruges ved deling af ord ved linjeskift (se § 15-17).
\
(2) I STEDET FOR FÆLLES ORDDEL
\
Bindestreg bruges for at vise at to eller flere sammensatte eller afledte ord har en fælles del som kun bliver nævnt én gang:
\
søn- og helligdage
øre-, næse- og halssygdomme
haveborde og -stole
uddannelses- og forskningsprojekter
im- og eksport
over- eller underskud
såvel hjerte- som lungesygdomme
de seks- til syvårige
A- og B-skat
8.-, 9.- og 10.-klasserne.
\
(3) FORKORTELSER
\
(a) Sammensætninger
\
Der bruges bindestreg i sammensætninger med forkortelser:
\
a-våben, tv-skærm, wc-papir, it-afdeling, id-kort, vm-kamp, web-tv, fodbold-vm, fodbold-vm-udsendelse, vm-tv, SAS-pilot, KODA-afgift, NATO-øvelse, cand.mag.-uddannelsen, ph.d.-studerende, BT-læser, S-togsstation, e-mailadresse, EU-støtteansøgning, wc-papirholder, tv-seriestart, luksus-S-tog, dobbelt-cd-udgivelse.
\
Sammensætninger med forkortelser der kan udtales som egentlige ord, og som er skrevet med små bogstaver, kan dog valgfrit skrives med eller uden bindestreg:
\
aids-ramt el. aidsramt
Nato-øvelse el. Natoøvelse (el. NATO-øvelse).
\
Uden bindestreg skrives iland, uland og ubåd.
\
(b) Afledninger
\
I afledninger med tungere suffikser sættes der bindestreg mellem forkortelsen og suffikset:
\
SF-agtig, BT-agtig, tv-mæssig, pvc-holdig.
\
Om brug af apostrof foran suffikser, se § 6. Apostrof.
\
(4) TALTEGN, SYMBOLER, LYDE MV.
\
Der bruges bindestreg i sammensætninger med taltegn og symboler:
\
1900-tallet, 1600-talshuse, 50-øre, 5-kantet, 6-cylindret, 25-årsnål, 50-kroneseddel, 50-kr.-seddel, 100-meterløber, 100-m-løber, 20-%-rabat el. 20-%’s-rabat, 80’er-mode
\
(med bogstaver: nittenhundred(e)tallet, sekstenhundred(e)talshuse, halvtredsøre, femkantet, sekscylindret, femogtyveårsnål, halvtredskroneseddel, halvtreds-kr.-seddel, hundredmeterløber, tyveprocentrabat, tyveprocentsrabat, firsermode).
\
18-årsfødselsdag, 2-litersflaske, 200-kilometersgrænse, 200-km’s-grænse, 10-kronersfrimærke (el. 18-års fødselsdag, 2-liters flaske, 200-kilometers grænse (el. 200-km’s grænse), 10-kroners frimærke (el. 10-kr.s frimærke), jf. § 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen.4)
\
1.-pladsen, 2.-gradsligning, 3.-behandling, Chr. X-statue
\
(med bogstaver: førstepladsen, andengradsligning, tredjebehandling, Chr. den Tiende-statue).
\
§-nummer, §-nr., §-nummerændring, §-nr.-ændring, %-sats, -tegn
\
(med bogstaver: paragrafnummer, paragraf-nr., paragrafnummerændring, procentsats, ettegn/ogtegn (eller et-tegn/og-tegn, jf. punkt 8 nedenfor)).
\
Der bruges ligeledes bindestreg i sammensætninger (og afledninger med tungere suffikser) hvis ene led indeholder bogstaver der udtales som bogstavnavne:
\
a-lyd, a-agtig, bolle-å, enkelt-v, A-menneske, D-vitamin, D-vitaminmangel, Bx-tog, V-tegn, T-shirt, T-shirtsalg, vej-T.
\
Det samme gælder ved navne på toner:
\
D-dur, Des-dur, a-mol, as-mol, C-trompet, Es-klarinet, C-durkoncert.
\
Om brug af store og små bogstaver i toner mv., se § 14. Store og små bogstaver i forkortelser og lign..5.
\
Ordene iland, uland og ubåd skrives uden bindestreg.
\
(5) SAMMENSÆTNINGER MED SIDESTILLEDE LED
\
Bindestreg bruges i sammensætninger (og afledninger med tungere suffikser) hvis dele er betydningsmæssigt sidestillede:
\
Lolland-Falster, Harwich-Esbjerg-færgen, marxismen-leninismen, teknisk-merkantil sprogbrug, det rød-hvide flag, offentlig-privat samarbejde, de klippe-klistrende børn, dansk-norsk-svensk samarbejde, øre-næse-hals-læge, årsag-virknings-forhold, skole-hjem-samtale, olie-eddike-dressing, mave-tarm-kanalen, køkken-alrum, læse-stave-træning, læse-stave-mæssigt.
\
Det kan i nogle tilfælde være vanskeligt at afgøre om delene i en sammensætning først og fremmest skal opfattes som sidestillede (svarende til en formulering med både ... og) eller som alternativer (svarende til en formulering med enten ... eller). I sådanne tilfælde kan man bruge bindestreg eller skråstreg (jf. § 60. Skråstreg) afhængigt af om man lægger hovedvægten på den ene eller den anden betydning:
\
køle-varme-taske el. køle-/varmetaske.
\
(6) OPRINDELIG FREMMEDE SAMMENSÆTNINGER
\
Bindestreg bruges i nogle få sammensætninger af fremmed oprindelse, fx
\
jiu-jitsu, jiu-jitsu-klub, walkie-talkie, walkie-talkie-udstyr, legetøjs-walkie-talkie, cha-cha-cha, cha-cha-cha-melodi, tete-a-tete, deja-vu, deja-vu-oplevelse.
\
(7) GRUPPESAMMENSÆTNINGER OG -AFLEDNINGER
\
(a) Gruppesammensætninger
\
I sammensætninger hvis første eller sidste led er skrevet i mere end ét ord, sættes der som hovedregel bindestreg mellem sammensætningsdelene:
\
væg til væg-tæppe, slå om-nederdel, Max Planck-Instituttet, Carl Nielsen-symfoni, Vestre Landsrets-dom, laissez faire-pædagogik, science fiction-roman, joint venture-aftale, a la carte-ret, de facto-anerkendelse, finans-joint venture, kalkun-cordon bleu, ovn-pommes frites.
\
§ 77-eftersyn, formel 1-racer, type 2-diabetes.
\
Der kan dog også sættes bindestreg mellem alle ordene i sådanne sammensætninger: væg-til-væg-tæppe, slå-om-nederdel mv. Det gælder først og fremmest i længere og/eller mere lejlighedsvise sammensætninger:
\
det-vil-jeg-ikke-finde-mig-i-attitude, det-var-jo-det-jeg-sagde-kommentar, bagt-i-dag-sortiment, bilen-ud-af-byen-folk, happy-end-film, face-to-face-interview, nej-tak-svar.
\
I sammensætninger med et flerleddet proprium som førsteled sættes der dog kun bindestreg mellem de to overordnede sammensætningsled:
\
Max Planck-Instituttet, Carl Nielsen-symfoni, Vestre Landsrets-dom, Johann Sebastian Bach-biografi, Johannes V. Jensen-påvirket, Gorm den Gamle-historie, New York-rejse.
\
Og i sammensætninger med fælles orddel sættes kun den bindestreg der markerer den fælles del:
\
mund- og klovsygebekæmpelsen, søn- og helligdagsbetaling, social- og sundhedsassistentuddannelsen
\
I sammensætninger hvis første led består af en særskrevet forbindelse af adjektiv + substantiv, sættes der bindestreg mellem sammensætningsdelene:
\
flydende krystal-skærm, fuldt stop-skilt, røde hunde-virus
\
Enkelte (især ældre) sammensætninger af denne type skrives dog normalt uden bindestreg, fx
\
hvid slavehandel, kinesisk æskesystem, rådgivende ingeniørfirma
\
Sammensætninger med halv + et talord som førsteled skrives i ét ord, fx halvtitiden (men: Klokken er halv ti). Gadenavne skrives uden bindestreg før det sidste ord, fx Peter Bangs Vej (jf. § 12. Store og små bogstaver i proprier.10.c). Om stavning af gadenavne i øvrigt, se Vejledning i retskrivning af vejnavne, Dansk Sprognævns skrifter, 2001.
\
(b) Gruppeafledninger
\
I afledninger med tungere suffikser hvis første led er skrevet i mere end ét ord, sættes der bindestreg foran suffikset:
\
Peter Pan-agtig, joint venture-mæssig (el. joint-venture-mæssig, jf. punkt 7.a), ked af det-hed (el. ked-af-det-hed, jf. punkt 7.a).
\
(8) USÆDVANLIGE SAMMENSÆTNINGER
\
Sammensætninger med usædvanlige eller svært læselige ord- og bogstavsammenstød kan for tydelighedens skyld skrives med bindestreg:
\
lønningsbogholderi-oplysninger, termoluminescens-dosimeter, lokal-lister, bratsch-streng, stress-symptomer, gløgg-gilde, ikke-sammenlignelig, nå-siger, sen-navn, iPhone-applikation, serve-es, Magritte-udstilling, Almindingen-vandring; et-tegn/og-tegn (&-tegn, jf. punkt 4 ovenfor).
\
(9) I BETYDNINGEN 'FRA ... TIL'
\
Bindestreg kan bruges til at betegne betydningen 'fra ... til' eller 'mellem ... og' i udtryk som
\
en returbillet København-Århus
åbent mandag-fredag 9-16
200-300 deltagere.
\
Mellem særlig lange ord og talangivelser kan der bruges tankestreg (jf. § 55. Tankestreg) i stedet for bindestreg:
\
juleaften — helligtrekongersdag
24. december 1994 — 6. januar 1995.
\

Dansk ordbog. 2015.

Look at other dictionaries:

  • bindestreg — bin|de|streg sb., en, er, erne, i sms. bindestregs , fx bindestregsord, bindestregsvidenskab …   Dansk ordbog

  • § 18. Skrivemåden afhængig af udtalen — Om en ordforbindelse skal skrives i ét eller to (eller flere) ord, afhænger som hovedregel af hvordan forbindelsen udtales (om undtagelser, se § 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen). (1) I ÉT ORD Hvis en ordforbindelse udtales med hovedtryk… …   Dansk ordbog

  • § 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen — Om en ordforbindelse skrives i ét eller flere ord, kan ikke altid udledes af udtalen. Skrivemåden afhænger da undertiden af forbindelsens grammatiske funktion eller dens betydning, men som regel er der blot tale om en hævdvunden praksis. (1)… …   Dansk ordbog

  • § 12. Store og små bogstaver i proprier — (1) HOVEDREGEL Proprier skrives med stort begyndelsesbogstav. Denne regel gælder uanset om de pågældende proprier mere eller mindre tydeligt består af ord der også kan bruges som appellativer. I nogle tilfælde er det særlig vanskeligt at afgøre… …   Dansk ordbog

  • § 55. Tankestreg — Tankestreg har form som en vandret streg (i typografi længere end bindestreg) og skrives eller trykkes med afstand (spatium) til de omgivende ord. (Om tankestreg brugt som bindestreg, se § 57. Bindestreg.9) (1) MELLEM HELSÆTNINGER Tankestreg kan… …   Dansk ordbog

  • § 2. Tegn — (1) ALMINDELIGE TEGN I almindelige danske ord og tekster bruges følgende tegn (accenter og interpunktionstegn): ´ accenttegn (accent aigu …   Dansk ordbog

  • § 6. Apostrof — Apostrof ( ) bruges til i visse tilfælde at markere grænsen mellem et ords stamme og endelser. (1) FORKORTELSER UDEN FORKORTELSESPUNKTUM Der sættes apostrof foran endelser til forkortelser der skrives uden forkortelsespunktum: PC en el. pc en, TV …   Dansk ordbog

  • § 15. Almindelige retningslinjer — Orddeling ved linjeskift markeres ved hjælp af en bindestreg (jf. § 57. Bindestreg) sidst på linjen. Ved orddeling i forbindelse med apostrof eller skråstreg deles der efter apostroffen eller skråstregen, jf. § 6. Apostrof.7 og § 60. Skråstreg.6 …   Dansk ordbog

  • § 60. Skråstreg — (1) VED VALG MELLEM FLERE MULIGHEDER Skråstreg kan bruges mellem to ord for at vise at der foreligger to muligheder: Ved prøven skal eleven vise at han/hun har færdighed i talregning. Pladsreservation ønskes/ønskes ikke. Hermed følger honorar for …   Dansk ordbog

  • Isotoper — er grundstoffers atomkerner, der har samme atomnummer, Z, men forskellige atomvægte, A. Ordet isotop betyder på samme sted og det skyldes det faktum, at isotoper er placeret i det samme sted i det periodiske system. Atomnummeret svarer til… …   Danske encyklopædi

Share the article and excerpts

Direct link
Do a right-click on the link above
and select “Copy Link”

We are using cookies for the best presentation of our site. Continuing to use this site, you agree with this.